Oktober 2025

Onsdag den 1. oktober 2025, kl. 19:30 Program: Klubprojekter Programansvar: Bestyrelsen Aftenen startede med en orientering om det igangværende arbejde med opdateringen af GFV’s omfattende Videotek. Klubbens medlemmer fik hver især en oversigt over de af deres film, som var lagt ind i Videoteket. Her skulle de oplyse om eventuelle begrænsninger for brugen af deres film. Derefter forsatte aftenen med redigering af klub-projektet, Egebjerggård. Onsdag den 8. oktober 2025, kl. 19:30 Program: Udvælgelse af film til Sjællandsstævnet 2025 Programansvar: Bestyrelsen Vi genså de tre film, der bliver klubbens bidrag til Sjællandsstævnet: Leif Gredsted’s film om Harzen, klubprojektet om Asbest og John P. Jensens film om Solceller. Der var enighed om, at filmene var temmeligt informationstunge dokumentarfilm, som måske ikke havde det bredeste publikum. Klubben har tilmeldt 5 deltagere til Sjællandsstævnet lørdag d. 1. november. Onsdag den 15. oktober 2025, kl. 19:30 Program: Forberedelse af interview Programansvar: John og Peter Kjær Peter Kjær har gennem sit lange arbejdsliv beskæftiget sig med mange forskellige ting. Planen er at optage det første af to interviews med ham den 29. oktober, således at vi senere kan arbejde med redigering af materialet i to grupper. Som forberedelse til optagelserne har vi fået en indlende snak med Peter og gjort nogle forberedelser til optagelserne. Det skal aftales, hvem der er ansvarlig for lys, lyd og kameraer ved interviewet den 29. oktober, og hvilken form interviewet skal have: Peter fortæller alene, ud fra et stikord eller selvvalgt emne; eller: Peter samtaler med en interviewer. Interviewets form har betydning for opstillingen og for antallet af kameraer og mikrofoner. Onsdag den 22. oktober 2025, kl. 19:30 Program: Åbent bestyrelsesmøde Programansvar: Bestyrelsen Referatet af mødet udsendes til alle medlemmer. Onsdag den 29. oktober 2025, kl. 19:30 Program: Optagelse af interview Programansvar: Bestyrelsen Det første af de aftalte interviews med Peter Kjær blev optaget foran vores greenscreen med John som interviewer. Der var opstillet tre kameraer og Peter og John fik monteret knaphulsmikrofoner. Der blev optaget ca. 1 times video, som vi skal i gang med at redigere. Desværre må vi nøjes med lyden fra kameraernes mikrofoner, da lydoptagelsen slog fejl.
Redigeret 11. december 2025