Igennem alle årene har klubben afholdt et årligt klubmesterskab for individuelle film. Skemaet til højre viser en oversigt over filmene og hvem der vandt klubmesterskabet det pågældende år. Nogle af filmene kan ses på YouTube, hvor der også findes en playliste.
Vi glæder os til at se dine egne videoer, men vi har også stor fornøjelse af at lave fælles produktioner i klubben. Deltagelse i disse projekter giver masser af udfordringer, men også nye udviklingsmuligheder for den enkelte, og det er ingen overdrivelse at påstå, at adrenalin-niveauet kan blive højt, når vi for alvor skal ud og prøve kræfter med at få virkeligheden og dagligdagen ‘i kassen’. De fælles klubproduktioner omfatter blandt andet to film om Søborg kirke i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum, en optagelse af teaterforestillingen “Skatteøen”, en dokumentarfilm om klubbens historie, en film om øl-entusiaster, en film om bilmuseet i Bagsværd og GoMonkey klatreparken og en række små film om lokaliteter i Gladsaxe Kommune, herunder nogle lokaliteter på Svaleruten.Og vi er allerede i gang med at planlægge flere fælles projekter, så kom og vær med!Eksempler på klubproduktioner:•Øl-entusiaster•Dokumentarfilm om klubben•Skatteøen•Bagsværd Kirke (Svaleruten)•Krigsbarn - Gerd Belhage fortæller•GoMonkey Klatrepark•Haaning Bilmuseum•Søborg Kirke 1 og 2•Rådhusparken (Svaleruten)•Gladsaxe Rådhus (Svaleruten)•Gladsaxe Hovedbibliotek (Svaleruten)•Gyngemose Park (Svaleruten)•Kagsåen (Svaleruten)•Aldershvile Slotspark (Svaleruten)•Borgmester Tove Smidth fortæller•Nybro Kro (Svaleruten)•Kongshvileparken (Svaleruten)•Bagsværdfortet (Svaleruten)